Genbrugsemballage

Når jeg sender bestillinger ud i det ganske land, bruger jeg så vidt muligt genbrugsemballage. Det er godt for miljøet og hjælper samtidig med at holde omkostningerne i bixen nede - og dermed også priserne på varerne.

Når jeg sender mine bøger af sted, pakker jeg dem ind i et stykke kraftigt karton inden de kommer i boblekuverten, så jeg er sikker på, at de kommer frem uden æselører. Og det er spild af ressourcer at jeg indkøber karton, blot for at skære det i stykker og "vikle" det rundt om en bog. Modtageren kan ikke genbruge kartonet til noget, og derfor ryger enten i skraldespanden eller på genbrugspladsen til genanvendelse. Men selv genanvendelse er ressourcespild, da det jo nærmest er et ubrugt produkt der skal igennem en forarbejdningsproces, for at blive til nyt karton eller pap. Så hver gang vi kan forlænge et produktets levetid, har vi sparret ressourcer.


I forgårs fandt jeg "Miljøvenlig Pakning" - en sammenslutning af miljøbeviste virksomheder. Og jeg har naturligvis tilmeldt mig ordningen, da jeg jo allerede benytter mig af pakke i genbrugsemballage. Indtil nu har jeg brugt det karton, og de boblekuverter, vi havde i gemmerne og efterfølgende købt mig til flere boblekuverter. Men i den nærmeste fremtid vil jeg kreere mine egne boblekuverter af bobleplast og papirsposer - det har vi nemlig opbygget et pænt lager af med tiden...

Men jeg er løbet tør for tykt karton... Og så slog det mig, da jeg sad og læste om "Miljøvenlig Pakning", at der da må være nogle virksomheder i lokalområdet der får leveret varer, hvor karton indgår som emballage, og dermed bliver til affald så snart varerne er pakket ud. Affald som de selvfølgelig sender til genanvendelse, som man er forpligtet til som virksomhed... Hvis man altså ikke lige kan finde en aftager af affaldet, og derned lave en industriel symbiose, hvor én virksomheds restprodukt eller affald genanvendes som ressource hos en anden virksomhed!



Jeg vil starte med at spørge de lokale blomsterhandlere, isenkræmmeren og supermarkederne om de ligger inde med tykt karton og med tiden også bobleplast og "brunt papir". Og så vil jeg kontakte det lokale erhvervsråd og kommunen for at høre om vi skal sparke noget større i gang! En portal hvor de lokale erhvervsdrivende kan efterlyse, eller tilbyde, emballage eller andre former for affald som kan bruges i industriel symbiose. Jeg ved godt, at det er på mikro-skala. Men selv små ændringer batter, når vi er mange der gør det!




Har du lyst til at læse om industriel symbiose på højt plan, kan du fx gøre det her:

https://www.byggeplads.dk/partnere/gyproc/artikler/kofi-annan-al-gore-nu-ogsaa-kalundborg-symbiosen

4 visninger

Rosalina kreerer unikke bæredygtige smykker, lynlåshjælpere, børnebøger, børnetøj og kostumer, uden skidt kemi.

  • Facebook
  • Instagram
Rosalinas
V/ Lene Solhøj Simonsen - Holtug Linievej 1 - 4660 Store Heddinge
CVR: 29128626